Forsiden
Læs dagligt relevante nyheder omkring emballage, mærkning og pakning på vores søstersite:
PACKobserver.dk
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
11.06.14: Nordmænd spiser dobbelt så meget salt som anbefalet. I forgangne uge lancerede det norske Helsedirektoratet derfor en såkaldt tiltagsplan, som skal bidrage til målet om en gradvis reduktion af den norske befolknings saltindtag fra de nuværende ca. 10 gram pr. dag til 5 gram pr. dag på langt sigt.
Læs mere
11.06.14: En ny undersøgelse udført blandt kunderne hos Norges største detail- og grossistvirksomhed, NorgesGruppens, afdækker at tre ud af fire ikke tjekker saltindholdet i den mad, de spiser. Det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser, og virksomheden er i fuld gang med initiativer, der kan bidrage til en reduktion i det norske saltindtag.
11.06.14: Det norske Helsedirektorats nyeste tiltag for at få reduceret indtaget af blandt andet salt støttes fuldt ud af Nortura, en af landets største fødevareproducenter. – Vi støtter helseministerens udspil fra sidste uge. Derudover er det vigtigt at sætte fokus på de andre parametre omkring kosten, nemlig dyresundhed og lavt antibiotikaforbrug, høj dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion, lyder det fra koncernchef i Nortura, Arne Kristian Kolberg.
11.06.14: Rema 1000 ønsker at bidrage til at give kunderne sundere valgmuligheder, og man arbejder for at reducere saltindholdet i egne mærkevarer yderligere. – Vi påbegyndte dette arbejdet for et stykke tid siden, og nu kan vi sige at inden for to år skal vi have klaret at reducere saltmængden i vores egne fødevarer med 30%, fastslår virksomhedens adm. direktør, Ole Robert Reitan.
11.06.14: Der er stor efterspørgsel på tropiske frugter til en række forskellige kategorier af drikkevarer. Det slår producent af naturlige ingredienser Wild Flavors GmbH fast. Samtidig bekræfter aktuelle markedstal denne tendens. Det har fået ingrediensvirksomheden til at lancere en ny serie af "tropiske frugter"-smagsstoffer, der både rummer camu camu og pink guava.
10.06.14: Svenske Food Diagnostics AB, der har specialiseret sig i kundetilpassede analysemetoder inden for mikrobiologi, kemi og hygiejnekontrol, lancerer nu et nyt digitalt lommerefraktometer, Pal-Coffee, som måler hvor megen kaffe, der opløses i bryggeprocessen.
10.06.14: 25 procent af alle fødevarer i Coops 1200 butikker vil blive erstattet af nye varer over de kommende fem år. Sådan lyder én af målsætningerne i Coops nye og hidtil største initiativ for at udvikle dansk dagligvarehandel og madkultur. Kunderne vil få flere lokalt producerede, flere varer med vægt på den gode smag og flere varer med større hensyn til dyrevelfærd.
10.06.14: Langt størstedelen af fødevarerne på det danske marked overholder de danske særregler for transfedtsyrer. Hverken i danske kager eller i dansk fast food er der således overskridelser af de danske særregler for transfedt. Det viser en undersøgelse af 95 udvalgte fødevarer som DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
10.06.14: Carsten Boldt, 49 år, er pr. 2. juni ny adm. direktør hos Just-Eat Danmark. Carsten Boldt kommer senest fra en stilling som salgs- og kundeservicedirektør hos Berlingske Media, hvor han bl.a. var en af foregangsmændene bag mediehusets salg via onlinekanaler. Hos Berlingske Media var Carsten Boldt også ansvarlig for videreudvikling af salg via detailhandlen i Danmark. Som ny adm. direktør hos Just Eat bliver opgaven at bygge videre på den succes, som Just-Eat har oplevet siden virksomheden blev introduceret for det danske marked i 2001.